RETREAT´s / Retreat d. 15.-17. November, 2019






















Retreat d. 15.-17. November, 2019

Eventyrligt Retreat

Forestil dig, at vi alle, som mennesker, kører rundt i en bus. Bussen er fuld af passagerer, der repræsenterer sider af vores personlighed og følelser. 

Hvordan er stemningen i din bus? Er der passagerer der er urolige, forsagte, glemt, klemt ... eller er der nogle af dine passagerer, som du holder nede, holder væk, holder ude ...for fællesskabet i bussen - dine samlede kræfter. 

Hvilke passagerer er du virkelig tryg ved, og hvilke kan gøre dig urolig? Er der nogle af dine passagerer, som du har lyst til at lære bedre at kende? Hvem styrer egentlig bussen? Hvem sidder på bagsædet OG er der nogle af dine passagerer der er smidt helt ud af din bus? 

Disse spørgsmål og mange flere....får du rig mulighed for at stille dig selv på dette sjove, legende og livsbekræftende retreat. 

Giv dig selv en velfortjent pause fra hverdagens forpligtelser, og vær med på dette eventyrlige weekend retreat på Stavnsklit, på Bornholm. 

Mærk hvor vidunderligt det er, at give dig selv den omsorg det er, at forbinde dig med alle dine gode ressourcer, omfavnet af naturen og i en fredfyldt ramme, fuld af ro og nærvær. 

Mærk dig selv komme til stede på en virkelig befriende måde, mens du giver dig selv og "din bus" et omsorgsfuldt og kærligt eftersyn. Er der dele af dig, der har brug for at blive justeret? Reguleret? Balanceret? .....

Her har du en helt unik chance for at opleve dine egne utrolig kræfter og enestående værdi. Et livsbekræftende selvværds boost uden lige. 

I løbet af weekenden bliver der rig mulighed for at gå ture ved vandet, langs stranden og i skoven. Der vil være god tid til at reflektere, tage notater, føle, sanse, tænke, mærke .... være dig. 

Morgenmad serveres kl. 09.00, frokost kl. 13.00 og aftensmad kl. 18.00. 

Der er morgen yoga kl. 07.00 for dem, der er interesserede og aften yoga kl. 20.00 - 21.00, med en dejlig afspænding til at slutte af på, som med garanti vil give dig en fantastisk nats søvn. 

Medbring dagbog/notesbog og skriveredskaber, gerne med farveblyanter. 

Weekenden er et mix af eventyrlige oplæg, øvelser, refleksion, små yoga øvelser, gå ture, egen tid, eftertænksomhed, sanselighed - alt sammen krydret med nydelse, nærvær og naturen der favner os. 

Ankomst:
Fredag d. 15. november kl. 10.00 - 12.00

Afrejse:
Søndag d. 17. november kl. 16.00

Pris:
Kr. 3.250,00 pr. deltager

Tilmelding:
Tilmelding på stavnsklit@gmail.com eller på tlf. 30377998

Indbetaling:
Indbetaling på reg.nr. 3409 konto nr. 11757669 i Danske Bank
Husk at skrive dit navn + Retreat d. 15.-17. November på din indbetaling
Din plads på retreatet er endelig, når din indbetaling er modtaget. 

Afbud:
Din tilmelding på retreatet er bindende. Indbetaling refunderes ikke, i tilfælde af at du melder afbud. Skulle du blive forhindret i at deltage, er du velkommen til at overdrage din plads til en anden. Kontakt os gerne - måske har vi venteliste, med deltagere der gerne vil overtage pladser i tilfælde af afbud. 

Aflysning:
Skulle det ske, at der ikke er deltagere nok på dette retreat, vil du modtage besked seneste to uger før, og den fulde betaling vil blive tilbagebetalt. 


Rigtig hjertelig velkommen på dette legende, livsbekræftende og helt e v e n t y r l i g e  retreat. Vi glæder os til at se dig på Stavnsklit