RETREAT´s / Retreat d. 11.-13. Oktober, 2019



Retreat d. 11.-13. Oktober, 2019

Høst Retreat

Giv dig selv en velfortjent pause fra hverdagens forpligtelser. Tag med på dette efterårs retreat og nyd tre fredfyldte dage, i naturskønne rammer på Stavnsklit, på Bornholm. 

En hel weekend, for dig der har lyst til en "Mindful weekend" hvor vi plukker, nipper, sorterer, presser, juicer, koger, sylter frugter, bær og grøntsager fra køkkenhaven på Stavnsklit, og de omliggende gårde. 

Giv dig selv lov til at have "Helle" - sug næring, tank energi, oplev den skønne natur omkring Stavnsklit, fyld dig selv med fred og ro og nyd dagene sammen med andre, der gør det samme. 

Vi har alle travlt i hverdagen, og på dette retreat vil du opleve, hvor vidunderligt det er, at slippe al stress og press, og give dig hen til nogle dage med ro og nærvær. 

Stavnsklit ligger fredfyldt i skoven, lige ved vandkanten, på strækningen mellem Snogebæk og Dueodde.

Forvent en uhøjtidelig stemning, og en atmosfære der mere rimer på mormor end på michelin. Vi er her for at nyde naturen, roen og samværet med hianden, mens vi sysler med naturens skønne frugter og bær. 

I løbet af weekenden kommer vi til at lave forskellige lækkerier i køkkenet, med de råvarer vi arbejder med. 

Vi juicer og laver smoothies til morgenmaden, vi bager og sylter og skal selvfølgelig smage nogle af alle de skønne ting vi laver. 

Ankomst:
Fredag d. 11. Oktober kl. 10.00 - 11.00

Afrejse:
Søndag d. 13. Oktober kl. 15.00

Pris:
Kr. 3.250,00 kr. pr. deltager

Tilmelding:
Tilmelding på ressourceforeningen@gmail.com

Betaling:
Indbetaling på reg.nr.: 9570 konto nr. 11577490 i Danske Bank
Husk at skrive dit navn+ Retreat d. 11.-13. Oktober, når du indbetaler

Afbud:
Din tilmelding til retreatet er bindende. Betaling refunderes ikke, såfremt du bliver forhindret i at deltage, men du er velkommen til at overdrage din plads til en du kender, eller kontakte os for at høre, om vi har nogle på venteliste, som gerne vil deltage, men som ikke fik plads i første omgang. 

Aflysning:
Skulle de ske, at der ikke er deltagere nok på dette retreat, vil du modtage besked senest to uger før, og den fulde betaling vil blive tilbagebetalt. 

Rigtig hjertelig velkommen på dette høst retreat. Vi glæder os til at se dig på Stavnsklit.